Der hersker en udbredt misforståelse i befolkningen, som omhandler bevæggrunde for at besøge en psykolog eller modtage psykolog behandling. Den går du på, at man skal være psykisk syg eller have en mental lidelse for at kunne have glæde af en sådan behandling.

Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Det er faktisk de færreste psykologer, som påtager sig at behandle mennesker med diagnosticerede psykiske eller mentale lidelser. De mennesker, som opsøger en psykolog, har der imod personlige eller eksistentielle problemer. Det kan være i forbindelse med bearbejdning af en sorg eller af et traume, eller også bruger de psykolog behandlingen som hjælp til at arbejde sig ud af en krise.

Man kan sagtens have brug for hjælp og støtte til løsning af private og personlige problematikker uden at være psykisk syg. Og man kan sagtens have glæde af samtaler med en dygtig psykolog selv om man måske vil have en tendens til at underkende disse problematikker. Det gør psykologen nemlig ikke – og han eller hun vil aldrig dømme hverken dig eller dine bevæggrunde for at besøge en psykolog.

Hvilken psykolog skal jeg vælge?

Hvis du har besluttet dig for at tage springet og påbegynde et behandlings forløb hos en psykolog, bør du først og fremmest vælge en autoriseret behandler. På den måde er du sikker på at få en respektfuld og diskret behandling, som følger alle psykolog foreningens retningslinjer vedrørende etik.

Du er for eksempel altid garanteret fuld tavshedspligt hos din psykolog, lige som du vil være det hos din læge. Og en autoriseret psykolog har typisk en bred uddannelsesmæssig baggrund samt en god portion praktisk behandler erfaring med i bagagen.

Hos autoriseret psykolog Lars Bjarnø er du og dit sind i sikre og professionelle hænder. Læs mere, og book tid til en behandling hos psykolog på Nørrebro, på larsbjarno.dk

Kunne du finde på at lyve for din læge eller på skadestuen, hvis der blev spurgt, om det gjorde ondt hér eller dér på kroppen?

Nej, hvad skulle det dog føre med siger, spørger du måske helt opgivende og rystende på hovedet, for du narrer jo ikke andre end dig selv ved at navigere ukorrekt og fordreje sandheden med dine anvisninger, så du ender med at få en behandling, der ikke hjælper dig – eller som måske bare gør tingene værre.

Hvorfor er det så lige, at vi mennesker – ofte mænd – har så svært ved at åbne op for en psykolog?

Er det den gamle travhest, der skal hives ind i manegen med, at mænd er dårlige til at tale om følelser?

Nogle mennesker er specielt ikke gode til at tale om følelser, og de kan komme fra et følelseskoldt hjem, hvilket måske er årsagen til, at man nu besøger ens vante psykolog i Helsinge, som man er blevet henvist til eller selv har valgt at besøge, fordi man har opdaget selv, at man skubber folk væk fra sig, fordi man har så svært ved at sætte ord på ens følelser, så man får svært ved at knytte bånd.

Men så sidder man jo egentlig bare der med en ukendt person, som godt nok er uddannet til at hjælpe dig, men du kender jo ikke vedkommende på et personligt plan.

Du frygter, at vedkommende vil fortælle rygter om dit i byen og genfortælle dine samtaler med vedkommende til andre.

Her skal man huske på, at behandleren har tavshedspligt, og overholdt vedkommende ikke det, så ville kunderne blive væk i hobetal.

Faktisk skal man se muligheden som en øvelse på at åbne op, da psykologen ikke er investeret i dig personligt, og psykologer behandler da også sjældent den nærmeste familie.

På den måde kan man både øve sig i at åbne op, og man kan få den rette behandling samtidig.